Betingelser

BETINGELSER OG VILKÅR FOR BRUG AF YOMOZ

1. Yomoz er alene ansvarlig for godkendte cashback transaktioner, opsparet gennem brug af yomoz.

2. Yomoz har intet ansvar i forhold til den konkrete handel eller bestilling mellem dig og yomoz’s samarbejdspartnere. Reklamationer eller klager over bestilte varer eller ydelser kan derfor alene ske til disse samarbejdspartnere. Ligeledes kan returnering eller afbestilling alene ske direkte til samarbejdspartneren.

3. Optjent cashback udbetales KUN ved bankoverførsel til den konto, du har anført under brugeroplysninger på din kundekonto og KUN til danske pengeinstitutter. Opsparet cashback er inklusive moms og kan udbetales den første hverdag i en måned, 75 dage efter transaktionen. Du kan aktivere udbetalingen, når beløbet står under ”cashback available” på din yomoz kundekonto og FØRST når din samlede ”cashback available” saldo er på minimum kr 50,00.

4. Cashback udgør en del af den kommission yomoz modtager fra samarbejdspartneren som betaling for den gennemførte transaktion. Yomoz er ikke forpligtet til at udbetale cashback, før yomoz modtager denne kommission. Yomoz undersøger løbende de tilknyttede samarbejdspartneres betalingsevne, men kan ikke tage ansvar for, om samarbejdspartnere overholder de indgåede aftaler. Samarbejdspartnere, der ikke overholder indgåede aftaler, bliver fjernet fra yomoz, og yomoz forbeholder sig ret til at tage retslige skridt mod sådanne samarbejdspartnere.

5. Du optjener cashback når du foretager ”godkendte transaktioner”. ”Godkendte transaktioner” er udelukkende de transaktioner, som yomoz har registreret korrekt mellem dig og samarbejdspartneren og som er gennemført i henhold til samarbejdspartnerens forretningsbetingelser.

5a. Du kan kun foretage ”godkendte transkationer” når du er fyldt 18 år, bosiddende i Danmark og er logget på din yomoz kundekonto.

5b. ”Godkendte transaktioner” kan IKKE ske hvis du 1) har benyttet et gavekort, da du foretog dit køb, 2) returnerer, ombytter eller afbestiller dit køb eller 3) afviser dit køb.

6. Cashback beløbet udgør et fast beløb per transaktion eller en procentdel af et nettokøb, foretaget hos en af yomoz’s samarbejdspartnere. Nettokøbet defineres - hvis ikke andet fremgår - som det totale betalte beløb til butikken inkl. skatter, moms og afgifter, med fradrag af udgifter til gaveindpakning, fragt og særlige rabatter.

7. Cashback opsparinger henstår rentefrit på din yomoz kundekonto.

8. Du kan miste retten til din opsparede cashback, hvis du 1) misbruger din yomoz kundekonto eller anvender denne til bedrag eller svindel, 2) er inaktiv og efterfølgende ikke reagerer på henvendelser fra yomoz eller 3) lukker din kundekonto uden at din cashback er blevet udbetalt.

9. Yomoz kan ikke drages til ansvar for kampagner/annoncer/tilbud, der af en eller anden grund ikke virker, er ophørt eller af en hvilken som helst årsag ikke længere er gældende. Yomoz skal ikke oplyse herom, men søge enten at fjerne den pågældende kampagne/annonce/tilbud fra hjemmesiden eller gøre tydeligt opmærksom på at kampagnen/annoncen/tilbuddet ikke længere er gældende, så snart yomoz hører herom.

Yomoz kan ikke drages til ansvar for forkerte oplysninger på hjemmesiden som følge af slåfejl eller anden misforståelse mellem yomoz og samarbejdspartneren. Så snart yomoz opdager eventuelle fejl, vil disse blive rettet. Yomoz kan ikke efterfølgende drages til ansvar for rigtigheden før eller efter rettelse af fejl.

10. Som medlem må du kun have én yomoz kundekonto. Flere konti per person betragtes som misbrug.

11. Kontoindehavere skal agere fysisk. Anvendelse af maskiner eller automatiske services til at opnå ydelser gennem yomoz, betragtes som misbrug.

12. Du kan til enhver tid opsige din yomoz kundekonto ved henvendelse til yomoz.

13. Yomoz sender dig information omkring din kundekonto og du vil løbende modtage tilbud og relevante informationer om dit medlemskab via e-mail. Du kan til en hver tid afmelde dig disse tilbud direkte via et link i e-mailen.

14. Yomoz videregiver ikke dine personlige oplysninger, men kun statistikker fra hjemmesiden i anonymiseret form.

15. Yomoz registreringer transaktioner ved hjælp af cookies, og brug af yomoz forudsætter derfor, at din internetbrowser understøtter cookies.

16. Som medlem er du selv ansvarlig for skat, told, afgifter og moms som dit køb og/eller din udbetaling af cashback måtte afstedkomme.

17. Yomoz gør sit bedste for at hjemmesiden og softwaren til enhver tid er opdateret og fuldt funktionsdygtig, men påtager sig intet ansvar herfor. Ligeledes gør yomoz sit bedste for at undgå vira, “orme” og lignende, men påtager sig intet ansvar for om hjemmeside og/eller e-mails fra yomoz er fri for sådanne.

18. Yomoz har ret til at ændre ovenstående betingelser helt eller delvist på et hvilket som helst tidspunkt og uden noget forudgående varsel.

YOMOZ
Mediaproject ApS
P. O. Box 5101 - 8100 Aarhus C. - Denmark
E-mail: yomoz@mediaproject.dk
CVR: 31371309
Luk vindue